Sådan laver du den perfekte smoothie

Vil du gerne lave den perfekte smoothie? Så skal du læse med her, hvor du får en række tricks til at lave en smoothie til perfektion. Guiden er selvfølgelig skrevet med udgangspunkt i forfatterens smagsløg, og da smag jo er forskellige, så skal denne guide selvfølgelig kun ses som inspiration 🙂

Fordelingen af ingredienser er altafgørende….

For en smoothie må ikke blive for vandet, men den må selvfølgelig hellere ikke blive til en omgang grød.

En god hovedregel er at starte med 2 krus fuld af en flydende base, det kan f.eks. være mælk eller en af de de spændende alternativer som f.eks. mandelmælk, sojamælk, frugtjuice, yoghurt eller fedtfattig kokosmælk, hvis der skal gå Copacabana i den…. Mulighederne er mange og de fleste har en personlig favorit.

Det er en god idé at starte ud med væsken, da det hjælper din blender med ikke at blive overbelastet, som det kan være tilfældet, hvis man starter med frugten. Husk at du kan læse vores guide til gode blendere – hvis du står og mangler en.

Efter du har væsken på plads, så skal du tilføje 3/4 krus af dine valgte frugter. Tag den på gefuhl og afmål ca. en mængde frugt som ville passe ned i 3/4 krus. Bananer plejer at være favoritten for mange, men der laves også rigtig mange gode smoothies med ferskner, blommer, revet æbler, pærer, melon, mango og forskellige bær – kun fantasien sætter grænser.

Afhængigt af hvilken frugt/frugter du vælger at benytte, der er det vigtigt at du vurderer om der skal tilføjes mere, for at opnå den konsistens du kan lide. Blend din smoothie og tilføj mere frugt, hvis du vurderer at den er for tynd.

Det kan give en god ekstra smag og konsistens, hvis man vælger at tilføje honning eller ahorn/agavesirup. – Til sidst skal du tilføje et par isterninger og blende din tykke/kølige smoothie færdig.

Slip kreativiteten løs

Det som kan gøre en smoothie genial i stedet for god, det er ofte den ekstra lille detalje. Måske skal der en snert kanel i, eller revet muskatnød? Det kan også være lidt vanille essens eller lidt hakkede nødder gør underværker. Prøv dig frem og find de ingredienser som dine smagløg holder af.

Lav den ekstra sund

Tænker du på din sundhed og vil du gerne gøre dine smoothies sundere, så kan du vælge at tilføje grøntsager til dem. Det lyder ikke super tiltalende, men det kan faktisk være utroligt velsmagende. Spinat, revetrødbeder, gulerødder, avocados, grønkål kan alle være meget velsmagende i en smoothie.

Gør dit smoothie liv lettere….

En ting som kan sætte en stopper for jævnlige smoothies, det er en mangel på ingredienser og en irritation over den megen forberedelsestid.

Hvis du gerne vil lave smoothies regelmæssigt, så kan det være fornuftigt at opbevarer ingredienserne i fryseren. På den måde slipper du f.eks. for at tilføje isterninger, da din smoothie automatisk vil blive kølet ned. Lav en række små miniposer med dine yndlings ingredienser, så du altid nemt og hurtigt kan lave til en lækker smoothie. Der er ingen grund til at købe de pebrede smoothieblandinger i supermarkedet.

0 Kommentarer

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *