Sådan afiser du et køle/fryseskab + Det forbudte trick

Har du et køle/fryseskab, hvor fryserdelen er frossent til?

Så er det faktisk ganske nemt at ordne det.

Det eneste det kræver er:

  • Lidt planlægning
  • Tålmodighed
  • God tid

Planlægning

Det er fornuftigt at vente med at afise din fryser, når du er i en periode hvor fryseren ikke er så fyldt op. Overvejer du at afise din fryser, så er det fornuftigt at du inden får spist så mange frysevarer som muligt. Det er noget nemmere at håndtere hele operationen, hvis der ikke er så mange madvarer som skal reddes.

Selve afisningen

På dagen, der skal du have dine frostvarer på køl et andet sted. Du kan vælge at pakke dem ind i håndklæder/aviser, som virker isolerende og holder på kulden. Hvis der er plads i køleskabet, så kan du også vælge at midlertidigt holde dem på køl der. Selvom strømmen typisk ryger både i fryse og køledelen, så kan køleskabet holde sig koldt i en del timer.

Det første du bør gøre, det er at tage strømmen fra køle/fryseskabet. Hvis du er heldig, så kan du nøjes med at tage strømmen fra frysedelen, men det er sjældent at det er muligt.

Derefter, så bør du placerer en stor skål meget varmt vand i fryseren. Varmen er med til at få isen til at smelte hurtigere. Derefter handler det bare om at være tålmodig.

Hvis der er rigtig meget is, så bør du løbende udskifte vandet, med noget nyt varmt.

De forbudte tricks

Der er spredte meninger om du bør bruge en hårtørrer. Argumenterne i mod, er at du kan få stød, hvis der kommer vand i hårtørreren. Desuden kan varmen ødelægge fryseren.

Er man forsigtig, så bør man dog nok kunne bruge hårtørreren til at speede forløbet op. Blæs dog aldrig varm luft direkte på de vitale dele af fryseren og pas på du ikke får vand i den. Put den aldrig ind i selve køle/fryseskabet – da det ellers kan dryppe ned i den.

Man må hellere ikke hakke is af med en spids genstand. Men hvis du er bevidst om hvor du kan hakke, uden at ramme vitale dele, så kan det også speede processen op.

Hvor lang tid tager det?

Det er ekstremt forskelligt. Hvis der er begrænset is, så kan man være færdig på under 10 minutter. Er din fryser dog blevet forvandlet til en stor isklump, så kan det tage mange timer.

Tagged in:

0 Kommentarer

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *